Glæden ved at give.

Jeg er vild med glæde. Ikke som jeg er vild med hjemmelavet nutella eller is. Nej sådan rigtig vild med glæde og den har stor betydning for mig. Måske endda også langt større end jeg egentlig vidste. For når man først dykker ned i glæden, findes den jo i alt hvad vi foretager os – på en eller anden måde. Glæde fylder og spreder sig, heldigvis.

Da jeg var barn, elskede jeg at åbne gaver og pakker til jul og til min fødselsdag – ligesom alle andre børn. Det gør jeg også i dag, hvor jeg er blevet voksen og mor til to piger, men noget er forandret.

Dengang var jeg spændt i flere dage op til den store dag og kunne bruge timer på at flå papir og sløjfer af for at finde Barbiedukker, Playmobil og nye kjoler. Glæden var stor hver gang.

Jeg elsker stadig at blive overrasket med lækre sager af mine kære, men jeg elsker endnu mere selv at få lov til at forkæle. At give til dem.

Det kan både være ting, som jeg ved de ønsker sig, eller som jeg ved, at de mangler. Og ikke mindst ting, som de måske ikke vidste, at de manglede, men som jeg ved lige præcis rammer plet hos dem og skaber glæde i deres liv.

Men det behøver ikke at være ting. Ikke længere. Det bedste, jeg kan give i dag, er oplevelser og øjeblikke. For når alt kommer til alt, er det jo det, der tæller, og det, vi husker.

Ofte er det de enkelte øjeblikke af ens liv, som er de mest dyrebare gaver. Øjeblikke, som man slet ikke ved, en skønne dage vil blive til dyrebare minder – ubetalelige minder.

Min 8 års fødselsdag for eksempel. Min far var hjemme, og det var helt usædvanligt, da han hele min barndom arbejdede i hele verden. Men lige præcis på min 8 års fødselsdag var han hjemme. Jeg kan huske, at vi havde en masse venner på besøg, og min far stod ude i haven og filmede det hele og var så stolt over, at han var der. Det er ret fint at tænke tilbage på i dag og noget, der betyder meget mere end alverdens gaver.

Julestunderne er også noget, der for mig står som uvurderlige øjeblikke. Jeg har en kæmpe stor familie på min mors side, og nogle af mine bedste minder fra min barndom stammer fra vores juleaftner, hvor vi var 20 fætre og kusiner samlet. Hyggen, nærværet og spændingen, når dørene blev åbnet til juletræet. Jeg får en varm, gylden følelse indeni, når jeg tænker tilbage på det. Og nej, det er bestemt ikke gaverne, jeg husker i dag. Det var stemningen sammen med min familie. Vores nærvær. Vores fællesskab. En glæde jeg i dag håber at give videre til mine børn, for at de skal have glædelige øjeblikke at huske tilbage på. Ikke kun i juletiden, men generelt i alt hvad vi laver.

Der har selvfølgeligt også været materielle gaver, der har haft en helt speciel betydning for mig. Da jeg var seks år gav min storesøster mig en dukke, inden hun rejste til Australien. Den dukke betød rigtigt meget for mig, det var så rart at have den at holde om, når hun ikke var der. Og i dag tænker jeg, at det var en virkelig sød gestus.

Min far har også foræret mig en ring, som betyder meget for mig. Den har jeg altid på, og den er blevet et vigtigt symbol på, at min far er tæt på mig. Han har altid været et symbol på kærlighed for mig. Og derfor betyder det meget for mig at bære noget fra ham, som jeg kan se på hver dag.

Jeg har altid elsket at give. Jeg vil gerne have at andre har det godt. Det gør mig glad. Jeg kan ikke holde ud i mit hjerte, at folk har det dårligt. Sådan havde jeg det allerede som barn. Jeg husker stadig engang, hvor jeg skulle i byen og handle for mine sparepenge med min mor. Da vi kommer ud foran Hovedbanegården i København, ser jeg en hjemløs, der ligger og fryser på gaden. Det var hundekoldt. Jeg syntes, at det var forfærdeligt, at han skulle ligge der på gaden, så da vi gik hjem, gav jeg ham de penge, jeg havde tilbage.

I dag giver jeg til velgørenhed. For mig er det en måde at dele ud af mit personlige overskud og mærke glæden ved at give. Fx deltager jeg i Julehjælpen, hvor vi sørger for at andre får en god jul, ligesom jeg har tre afrikanske børn, som jeg hjælper. Jeg er så privilegeret at leve i et samfund og i en tid, hvor jeg ikke mangler noget, og jeg har evnerne til at skabe en god tilværelse for mig. Derfor føler jeg også, at det er min pligt til at give noget videre.

Glæden ved at give skal vi holde fast i. Og det behøver ikke at være dyre gaver eller vilde oplevelser. Vi kan give vores børn en god start på dagen med en dejlig morgen, vi kan give os selv en lille pause fra hverdagen, hvor vi gør det, vi godt kan lide, og vi kan give dem, vi møder på vores vej, et kram eller et stort smil. Jeg lover, at det kommer tifold igen og betyder mere end alverdens rigdom.

Hør podcasten her og husk at følg med de kommende 4 mandage.

Rigtig god uge <3

 

Styr dig så…..

img_4782

De ord har jeg sagt mange gange til mig selv i aften, desværre.

Og hvorfor har jeg så det. Jo ser I, jeg har faktisk haft en virkelig dejlig weekend med mine elskede piger, og jeg har nydt hvert et sekund. Vi har fyldt weekenden men tid til hinanden og alt det jeg kunne drømme om og håbede på at vores weekend skulle blive – lige ind til i aften.

Kender I det når man lige giver søndag aften lidt længere snor. Særligt når man har skiftedag mandag. Så er det som om jeg som mor ikke helt vil at søndagen skal slutte. Så det starter allerede lidt skævt ved at ligge pigerne i seng en lille time senere end forventet.

Og så tænker I måske, ja og hvad så. Problemet er bare det, at jeg har så mange planer om ting jeg skal nå når de sover. Jeg skal ryde op, både efter aftensmaden og hvad der ellers måtte ligge hist og her. Tingene til imorgen skal pakkes og så skal der generelt gøres klar til ugen, som starter med møde herhjemme efter aflevering af pigerne. Så det nytter ikke noget at det roder. Og så var der lige de mails, de blog indlæg og den meditation, som efterhånden har været i kalenderen i flere år, men som sjældent får lov til at blive hakket af på listen.

img_3186

Nåh men jeg putter pigerne og skal til at synge for dem, og så er de helt glade i låget, hvilket jeg burde omfavne at glædes over. Men det kan jeg ikke overskue fordi jeg gerne vil at de falder til ro hurtigt, så de får deres optimale søvn og jeg kan nå det jeg skal.

Så jeg bliver irriteret – og allerede der har jeg jo tabt. Jeg ved jo på forhånd, at jeg ville få dem til at sove hurtigere og bedre hvis jeg grinte lidt med og fik dem til ro på en ordentlig måde. I stedet hæver jeg stemmen. Ikke på almindelig vis, men på den måde hvor jeg ikke bagefter er stolt. Og så er det som om jeg bliver 3 år gammel og bare kører i ring.

Det ender med at tage en time at få pigerne til at sove, vel at mærke efter jeg har skældt ud, råbt alt for højt og endda banket hårdt i bordet, inden jeg ligger mig mellem dem og synger for dem mens deres små fine hoveder putter i hver sin arm.

Det var jo sådan det skulle starte og være blevet. Og jeg ville ønske jeg kunne slette alt det der var imellem. For selv om børn har godt af nuancer og grænser, så var min opførsel på ingen måde konstruktiv.

Jeg håber ikke der er mange af Jer der kender til den følelse jeg sidder med. Men gør du, så håber jeg trods alt at det kan hjælpe dig en smule, at du ikke er alene. Ikke at det gør det i orden at miste voksengrebet.

Men nu fik I så min aften historie og jeg vil prøve at ligge det bag mig, få gjordt det jeg skal, og så håbe på, at jeg har lært af det og at børnene stadig elsker mig imorgen.

Heldigvis var det de sidste ord vi sagde til hinanden inden drømmeland, og det første jeg vil sige og vise dem imorgen tidlig. Og så lover jeg, at jeg aldrig vil være for stolt til at se mine fejl og altid være voksen nok til at give en god solid undskyldning når tålmodigheden og mor-temperamentet løber af med mig.

For er der noget vigtigere end at sørge for at vores børn føler sig set, hørt og ikke mindst elsket. Og det gør jeg sgu. Elsker dem så uendelig højt. Men den følelse er jeg ikke i tvivl om at I kender.

Måtte bare dele, håber at det er ok….

Nyd Jeres aften og kys og elsk Jeres vidunderlige børn.

Vinterbadning…..

img_1085

(rabatkode længere nede i artiklen)

Hvorfor gør man det egentlig. Hopper i det iskolde vand, også når det regner, sner og blæser. Jeg ved godt hvorfor jeg gør det. Fordi det er hyggeligt, hvilket også er derfor jeg kun gør det i selskab med andre. Og ja det er der selvfølgelig rigtig mange dejlige ting der er, som ikke kræver at man først skal nedkøles, småfryse (nogle gange virkelig fryse) og vente på varmen kommer tilbage i kroppen, inden der er tid til hygge og varme drikke.

Det kolde gys gør bare noget ved mig. Ikke kun fysisk, men også mentalt. Og alt afhængig af vejret giver det forskellige følelser.

Der var for eksempel en dag for nylig hvor det blæste helt vanvittigt og var hamrende koldt. Bare det at hoppe i vandet alligevel, gjorde mig stolt af mig selv. Jeg følte mig stærk og mega sej. Og selv om vi stod og grinte af os selv inde, og endda løb efter tøj der forsvandt med vinden, så var det det hele værd.

img_1112

Og de dage hvor der er bidende koldt, men vindstille, højvandet og solskin, så er man bare tilstede i nuet, fordi den fine kombination af det kolde vand og adrenalinen i kroppen, blandet med solskin, får mig til at slappe helt af og bare være og nyde.

Det skal lige siges at jeg ikke er medlem af nogen badeklub. Det vil sige at jeg ikke går i sauna bagefter og får varmen. Det foregår på den benhårde måde. Der hvor tøjet (og særligt nøgler og mobil) skal ligges så godt tilrette at intet falder i vandet eller blæser væk. Og så er det bare om at stå og småfryse mens tøjet bliver lagt pænt sammen og igen når det kolde vand skal tørres af kroppen. Men det er måske faktisk netop det jeg er ret vild med. Det kræver noget særligt af mig. Og jeg er lige der i øjeblikket. Hvis du ikke har prøvet det – så burde du gøre det. Bare én gang. Måske du bliver vild med det.

img_1086

Og både først og sidst i sæsonen er der jo masser af tid til ekstra hygge ved vandet. De tidspunker hvor kulden i luften ikke bider, der er det simpelthen bare så ubeskrivelig dejligt at side ved vandet – vel vidende at man lige har været i, og at det på ingen måde er behageligt lunt endnu – og bare inhalere luften og energien.

img_0284

Jeg har anskaffet mig en ny badekåbe, som jeg er svimlende glad for. Den har fleece indvendigt og er vind og vandtæt udenpå. Det betyder at jeg får varmen ganske hurtigt, og særlig på de dage hvor det blæser. Det var simpelthen en befrielse for mig da jeg fik den på. Det var som om nogen lukkede for det vindue det trak fra. Den er fra Nordbaek og er lige hvad jeg manglede. Det vilde er at når jeg sætter mig på badebroen iført den (som også varmer på numsen) så føler jeg mig heldig. For så kan jeg virkelig nyde min dukkert.

Og så kan det anbefales at ankomme i Karmamejus heldragt, den er nem at få af og på og super hyggelig og varm.

img_1090

Fra idag, torsdag og til med søndag kan du få hele 15% på deres fine ting med rabatkoden “saramaria” – klik her. – de  har også lavet det helt perfekte underlag, så fødderne ikke bliver kolde både inde og efter dukkerten, til kun 59kr.

Vinterbadning eller ej, så håber jeg at I får en fantastisk dag.

Knus og kærlighed

Boost din fordøjelse

Jeg er virkelig dårlig til at huske at få spist regelmæssigt. Jeg kan let springe måltider over og kommer hurtig til at snacke lidt for meget, fordi jeg ikke har fået nok mad.

Grunden til at jeg laver dette indlæg er simpelthen fordi der er opstået en enestående mulighed, og jeg kan slet ikke få armene ned. Nederst kan du læse hvorfor jeg er ekstra begejstret i disse dage.

img_0607

Min kære smukke, skønne, dejlige og dygtige veninde Gitte Høj Jørgensen (www.gittehoej.dk) har skrevet bogen “Boost din fordøjelse på 21 dage”. Hun har skrevet den fordi, som hun fortæller, rigtig mange har vrøvl med fordøjelsen på den ene eller anden måde. Vi er bare rigtig dårlige til at stoppe op og reflektere over, om vores livsstil mon kan have en sammenhæng med, hvordan vi egentlig har det og hvordan vores energi i kroppen er.

Bogen er IKKE en mirakelkur eller et quick fix, men tager udgangspunkt i nogle helt simple og enkle principper. Vi skal leve mere enkelt for at vores fordøjelse fungerer, og for at vi dermed bedre kan optage de næringsstoffer som vi får fra maden vi spiser.

Bogen i sig selv indeholder en plan for 21 dage. Det er mega let at leve efter og handle efter. Og så giver det altså resultater. Ja, bevares du taber dig helt sikkert nogle kilo, men du oplever altså også mere ro og velvære i kroppen. Maven føles og synes fladere og oven i hatten en regelmæssig fordøjelse. Jeg har før levet 21 dage efter “Boost din fordøjelse” og kan virkelig godt anbefale det.

Alt dette er blandt andet en del af det foredrag som Gitte og jeg afholder sammen – Bevidste Valg.

500x0-jpeg

Bogen kan du købe for 100 kr på Gittes site.

Og så kommer vi til det som altså er super fedt i mine øjne. The Jock (https://www.butchers.dk/the-jock/) har sammen med Gitte sammensat en 21 dages pakke som indeholder følgende:

1 x olieshot pr. dag (en rutine jeg endnu ikke har formået at få ind i mit liv….)

21 x frokost

21 x aftensmad

42 x mellemmåltider/snacks

 

Morgenmaden skal du selv klare men i bogen finder du masser af fin inspiration til dette.

Det koster i alt 5.500 kr. og der er afhentning af mad mandage og torsdage.

Ring og bestil på 20826065 så du kan få din pakke når de begynder d.22. jan. – jeg har bestilt min og kan sket ikke vente. Både fordi jeg ikke skal tænke på at lave mad til mig selv i hele 3 uger, men også fordi jeg kender følelsen i kroppen efter 21 dage på “Boost din fordøjelse”.

Måske du også vil være med – så kan du godt glæde dig 🙂

 

Mine rødder

img_40f0ce443b88-1Jeg kan godt, ind imellem, længtes efter at kende min fars rødder. Både den kulturelle del men selvfølgelig også min familie. Jeg har haft den længsel så længe jeg kan huske. Drømt om at blive holdt i hånden gennem et eventyr af den iranske historie og kærlighed. En historie der med sikkerhed også vil indeholde en masse følelser, som vil skulle finde sin plads indeni mig, og gøre mig hel.

Jeg har aldrig været i Iran, desværre. Af flere grunde har jeg ikke besøgt landet endnu, men min længsel har altid været stor. Planen var egentlig at jeg ville have rejst dertil dette forår, men som det ser ud, er det ikke sikkert at landet er det bedste rejsemål lige nu.

Min far er født i Teheran, i en tid hvor byen var fuld af liv, med vestlig stemning og masser af overflod af alt fra materielle sager til ren og ægte kærlighed. Det er ikke fordi Teheran ikke rummer det i dag, slet ikke, der er blot sket meget. Og mere klog skal jeg heller ikke gøre mig på landets historie og alt det der er sket siden sidst i 60erne, hvor min far ikke længere har været en del af den iranske kultur. Jeg ved blot, at når jeg åbner den store bog om Iran, så forsvinder jeg ind i en eventyrlig verden, der rummer så meget skønhed i alle former og en historie der tryllebinder mig gennem en helt fantastisk billedbog.

Han vil ikke have jeg tager dertil. Han syntes det er unødvendigt. Men jeg vil virkelig gerne. Og jeg VIL opleve det med min far. Jeg vil holde ham i hånden når vi går i hans barndomsgader, når vi besøger hans folkeskole, når jeg skal se min familie for første gang. Men han er svær at overtale. Det har snart taget mig 20 voksne år.

Min familie vil elske vi kom, og jeg vil elske det. Så meget at jeg i skrivende stund får tårer i øjnene. Det er en underlig følelse at længtes så meget efter noget som man ikke kender til. Jeg taler ikke sproget, for min far ville have jeg skulle kunne det danske sprog til perfektion, og jeg skulle derfor ikke forstyrres af et andet sprog. Min far har altid gået meget op i at jeg ikke skulle blive som ham. Omrejsende cirkus artist, uden base, uden skolegang og en knækket kærlighedshistorie. Så jeg har på en eller anden måde ikke presset på og ville ikke træde over nogen grænse.

Du kender det måske, følelsen af at blive tiltrukket af noget, uden at kunne forstå hvorfor. Sådan har jeg det med helt særlige ting, som jeg tildeler min iranske baggrund. Så når folk sidder på plastik stole ude foran huse, når man rejser sydpå, får jeg lyst til at sætte mig derhen. Jeg får lyst til at side i en kæmpe flok og bare være. Når der er fælles dans, og selv om jeg syntes det egentlig ser lidt tosset ud, så blive jeg draget og vil danse med. Når der er åbne boder med mad, hvor man selv kan vælge de friske varer og man får tingene i en lille brun pose. Når vi skal spise, elsker jeg at side på gulvet. Jeg elsker print med print på og er vild med persisk musik.

Men jeg vil afsted – og det vilde er, at det vil min far også. Og følelsen kom så dybt tilbage til mig da jeg tog billedet ovenfor. Jeg kunne mærke følelsen strømme gennem hele min krop. Jeg mangler den side af mig for at føle mig 100% hel. Også selv om jeg har min far her, så mangler jeg stadig den familiære kulturelle følelse.

Mon du kender den følelse? Har du besøgt en del af den kultur du også er – hvis du ikke er hel dansk? Og hvad mærkede du? Forandrede det dig? Gjorde det dig hel?

Min taknemmelighed for livet er enorm,og jeg ved jo godt at alt er få fint og dejligt som det er. Jeg er dybt taknemmelig for alt jeg har og ikke mindst den kærlighed jeg omgives af. Men……Iran, vi ses snart.