Jeg har været til body-sds igen 😊

Pust liv med lungeforeningen.

Da jeg mødtes med Sundhedsstyrrelsen og Lungeforeningen tidligere på året, blev jeg virkelig opmærksom på hvor meget jeg egentlig bruger mine lunger i mit arbejde, primært fordi jeg taler rigtig meget – både under optagelser, når jeg holder foredrag og når jeg underviser.

 

Min største datter, Kastanje, var som helt lille indlagt 17 gange på lidt over et år, pga. indsnævring i hendes luftveje. Medicin hjalp hende så snart det blev slemt, men det var en hård omgang. 80% af børn der har sådanne problemer som helt små, vokser fra det. Og det gjorde hun heldigvis. Og jeg kan huske at jeg allerede dengang blev meget opmærksom på, hvad det betyder for os at vores lungefunktion fungere optimalt.

 

Min far har også i mange år, i perioder, døjet med ikke at kunne trække vejret ordentlig. Derfor er han af flere omgange blevet udredt for KOL (og mange andre ting). I den forbindelse satte jeg mig ind i hvad KOL var, og blev virkelig overrasket. Først fordi jeg vitterligt troede at det kun var rygere der kunne få sygdommen, og slet ikke troede på min far, da han nævnte at lægerne havde sagt, at det med stor sandsynlighed godt kunne være KOL. Men jeg blev også overrasket, fordi jeg læste om hvor hæmmet man kan være af at have KOL, og ikke mindst hvor mange der har KOL og desværre også dør af det dagligt.

KOL er desværre blandt de hyppigste dødsårsager i Danmark pt. og cirka 10 personer dør om dagen af KOL. Når man først har fået KOL, kan man ikke blive rask af det igen. Men man kan sagtens leve med KOL og have et godt liv, hvis blot man kommer i behandling. Derfor er mit budskab med dette blogindlæg også, at det er vigtigt at blive tjekket hvis man har symptomer på KOL. Jo før sygdommen opdages, jo mere kan generne mindskes.

Lov mig derfor at gå til lægen hvis du i mere end 2 mdr har:

• Hoste – enten tør eller med slim 

• Pibende eller hvæsende vejrtrækning 

• Man bliver mere forpustet end sine jævnaldrende, når man bevæger sig 

Læs mere her

Og husk så på at du er vigtig, og at der er nogle der har brug for dig. Og hvis du kender en som går med ovenstående symptomer, så lov mig at prik dem på skulderen og send dem kærligt til tjek hos lægen.

 

Knus Sara Maria

 

NB: indlægget er lavet grundet reklame for lungeforeningen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har været til body-sds igen 😊