Vinterbadning.....

Styr dig så…..

img_4782

De ord har jeg sagt mange gange til mig selv i aften, desværre.

Og hvorfor har jeg så det. Jo ser I, jeg har faktisk haft en virkelig dejlig weekend med mine elskede piger, og jeg har nydt hvert et sekund. Vi har fyldt weekenden men tid til hinanden og alt det jeg kunne drømme om og håbede på at vores weekend skulle blive – lige ind til i aften.

Kender I det når man lige giver søndag aften lidt længere snor. Særligt når man har skiftedag mandag. Så er det som om jeg som mor ikke helt vil at søndagen skal slutte. Så det starter allerede lidt skævt ved at ligge pigerne i seng en lille time senere end forventet.

Og så tænker I måske, ja og hvad så. Problemet er bare det, at jeg har så mange planer om ting jeg skal nå når de sover. Jeg skal ryde op, både efter aftensmaden og hvad der ellers måtte ligge hist og her. Tingene til imorgen skal pakkes og så skal der generelt gøres klar til ugen, som starter med møde herhjemme efter aflevering af pigerne. Så det nytter ikke noget at det roder. Og så var der lige de mails, de blog indlæg og den meditation, som efterhånden har været i kalenderen i flere år, men som sjældent får lov til at blive hakket af på listen.

img_3186

Nåh men jeg putter pigerne og skal til at synge for dem, og så er de helt glade i låget, hvilket jeg burde omfavne at glædes over. Men det kan jeg ikke overskue fordi jeg gerne vil at de falder til ro hurtigt, så de får deres optimale søvn og jeg kan nå det jeg skal.

Så jeg bliver irriteret – og allerede der har jeg jo tabt. Jeg ved jo på forhånd, at jeg ville få dem til at sove hurtigere og bedre hvis jeg grinte lidt med og fik dem til ro på en ordentlig måde. I stedet hæver jeg stemmen. Ikke på almindelig vis, men på den måde hvor jeg ikke bagefter er stolt. Og så er det som om jeg bliver 3 år gammel og bare kører i ring.

Det ender med at tage en time at få pigerne til at sove, vel at mærke efter jeg har skældt ud, råbt alt for højt og endda banket hårdt i bordet, inden jeg ligger mig mellem dem og synger for dem mens deres små fine hoveder putter i hver sin arm.

Det var jo sådan det skulle starte og være blevet. Og jeg ville ønske jeg kunne slette alt det der var imellem. For selv om børn har godt af nuancer og grænser, så var min opførsel på ingen måde konstruktiv.

Jeg håber ikke der er mange af Jer der kender til den følelse jeg sidder med. Men gør du, så håber jeg trods alt at det kan hjælpe dig en smule, at du ikke er alene. Ikke at det gør det i orden at miste voksengrebet.

Men nu fik I så min aften historie og jeg vil prøve at ligge det bag mig, få gjordt det jeg skal, og så håbe på, at jeg har lært af det og at børnene stadig elsker mig imorgen.

Heldigvis var det de sidste ord vi sagde til hinanden inden drømmeland, og det første jeg vil sige og vise dem imorgen tidlig. Og så lover jeg, at jeg aldrig vil være for stolt til at se mine fejl og altid være voksen nok til at give en god solid undskyldning når tålmodigheden og mor-temperamentet løber af med mig.

For er der noget vigtigere end at sørge for at vores børn føler sig set, hørt og ikke mindst elsket. Og det gør jeg sgu. Elsker dem så uendelig højt. Men den følelse er jeg ikke i tvivl om at I kender.

Måtte bare dele, håber at det er ok….

Nyd Jeres aften og kys og elsk Jeres vidunderlige børn.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinterbadning.....