Black Friday

Flyangst

img_6282-2

Jeg ved ikke med dig, men hvis du også sidder med følelsen af flyangst, så kender du det nok. Følelsen af at du godt ved at dine tanker er på afveje. At du desperat prøver at berolige dig selv og fortælle at det jo bare er din angst og at virkeligheden ikke er sådan. For ja, der er selvfølgelig en risiko, men den er så minimal lille, at det søde personale ALDRIG ville tage på arbejde, hvis de troede at risikoen for at styrte i døden var maksimal høj hver dag de mødte på arbejde. Men alligevel er jeg bange. For hvad nu hvis….

Jeg har mega flyangst. Det har jeg haft siden jeg blev voksen, og det har i mange perioder afgrænset mig og afholdt mig for at opleve ting.

Når jeg tænker tilbage kan jeg godt se at den faktisk har påvirket mig mere end jeg troede. Jeg stoppede med at lave model arbejde i udlandet, som varede kortere end 2 dage, fordi jeg ikke kunne overskue flyveturerne. Jeg besøgte ikke mine venner da de flyttede til New York, Paris, Singapore, Australien og Barcelona – fordi jeg ikke ville flyve alene. Det var så slemt engang, at jeg endda, en meget tidlig morgen, aflyste en forretnings tur jeg skulle på. Jeg har grædt flere gange inden flyveture, været anspændt på alle ture og hele tiden været på vagt. Der er ikke de ting jeg ikke holder øje med når jeg flyver – lyde, bevægelser, udtryk, skygger, skyer, menneskerne mv..

HVAD KUNNE HJÆLPE

Og så tænker man umiddelbart at en masse information, flere flyveture og ture i cockpittet ville hjælpe. Men det er som om det ikke rigtig gør den store foreskel. Jeg har læst mig til en masse nyttig beroligende informationer, jeg har talt med flyveledere, kaptajner, personale mv., og jeg har fløjet en hel del de sidste par år, og endda siddet i cockpittet og været med til at lande fly flere gange. Og jo det hjælper da lidt, uden tvivl. For jeg beroligere mig selv, hele tiden, ved de minder og informationer jeg har fået. Angsten forsvinder bare ikke. Desværre.

Og det er ikke fordi jeg ikke har udfordret mig selv. Jeg har fløjet med vandflyver og helikopter indenfor det sidste halve år. Jeg har tidligere fløjet i små fly i både Norge og Sverige. Jeg har været i kæmpe fly, gamle fly, nye fly og hvad der ellers findes. Og hver gang går det jo heldigvis rigtig godt. Men alligevel sidder jeg tilbage med min angst, som en stædig lille ven, der bare ikke vil give slip.

img_4947

HVAD GØR JEG SÅ…..

Når man har det lige som jeg, i forhold til at flyve, men ikke vil lade det afgøre om jeg skal opleve verdenen, hvad gør jeg så.

Altså det har taget mig noget tid at komme hertil. Og jeg er på ingen måde ovre min flyangst. I august i år var jeg i New York, og den sidste halve time inden vi skulle ind i flyet græd jeg og var helt ødelagt. Det var så slemt at min kæreste blev ved med at sige at vi bare kunne aflyse og blive hjemme. Men nej, jeg ville afsted. Og det er efterhånden også sjældent at jeg har det så slemt.

Jeg har stadig flyangst, men jeg lader den ikke tage beslutningerne når det handler om at rejse på eventyr eller når arbejdet i udlandet kalder. Men der er dog stadig situationer hvor jeg overvejer om flyveturen og hele angst følelsen er det værd, i forhold til oplevelsen der venter eller opgaven.

img_2594

Sammen med den dejlige smukke Claudia Rex på vej hjem efter job på Fuerteventura.

Men jeg har lært at berolige mig selv, sådan at den voldsomme ubehagelige angst kun kommer når der er turbulens eller en meget underlig lyd. Jeg sørger for hele tiden at have noget at tage mig til. Hvis jeg sidder et sted hvor jeg ikke kan kigge ud, rejser jeg mig for at se hvor vi flyver hvis der er turbulens, for at finde en forklaring, så min angst falder til ro. Jeg fortæller mig selv alle de logiske ting som gør, at sandsynligheden næsten ikke er eksisterende – alt personalet ikke er taget på arbejde hvis risikoen for at dø var bare i nærheden af eksisterende, at flyet har alle mulige ekstra sikkerheds knapper og udstyr der virker hvis nogle går ud. Men jeg er forholdsvis stille det meste af en flyvetur – og i skrivende stund får jeg da også et sug i maven, fordi jeg ved at jeg skal flyve på onsdag.

Jeg prøver også at fortælle mig selv, at jeg har taget beslutningen om at flyve, og at jeg derfor bør nyde turen, frem for at bruge så meget energi på at spekulere. Jeg kan jo ligesom ikke komme ud af det fly før vi er landet trygt og sikkert. Og lige præcis de ord bliver sagt rigtig mange gange under en flyvetur. Jeg sender gode tanker ud i universet og beder til en tryg og sikker flyvetur og at vi må lande trygt og sikkert som planlagt på den valgte destination. Åh alle de tanker. Men jeg øver mig virkelig på at smide dem væk, så de ikke skal fylde for meget. Og det pudsige er, at jeg godt kan stå nede på jorden, kigge op på fly, og tænker: gid det var mig der sad deroppe, på vej på eventyr. Og så er der ingen angst – for drømmen giver en rar følelse, og det er nok mine drømme der får mig afsted.

Jeg tror dog at jeg vil prøve hypnose. Har hørt fra så mange at det har virket positivt på dem. Problemet er bare at jeg er en anelse angst for den tanke også….. Men nu må jeg vidst også lige tage mig sammen……! Den angst…..

Håber du, hvis du har fly angst, tager den i hånden og bruger den som en god ven, der fortæller dig, at du faktisk er ret glad for livet, og det er derfor dine tanker eksistere – men det er kun i dine tanker, virkeligheden er heldigvis noget andet – den skal nok få os sikkert ud og hjem. Heldigvis.

God rejse – husk at livet skal leves og man aldrig skal vente på at opleve, angsten bliver muligvis ikke bedre, så hvorfor vente!

 

   

3 kommentarer

  • Hej og glædelig for-jul,
    En enkelt hypnosesession og din flyskræk er væk. Jeg har hjulpet mange med netop det issue! Såååå du siger bare til👍🏼
    KH Jeanette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rina

    Spot on! Har det præcis som dig, men lader mig heller ikke begrænse. Bookede også vandflyver på Maldiverne…for jeg ville se atollerne oppefra 🙂 Kom hjem fra Dubai for 2 dage siden, og Puuuh der var en del turbulens. Har alle sanser åbne og fantasierne i topform. Oplever at angsten er tager til efter jeg har fået børn…,og endnu værre hvis jeg flyver uden dem. Og også hvis de flyver uden mig! Ej – det er altså noget gøjemøj. – Turen tip lufthavnen (i bilen) er jo den farligste. Men verden skal opleves alligevel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er sej! Jeg håber du får en rigtig behagelig tur 🙂 Min mor har haft det præcis som dig siden hun fik børn. Den ældste er nu 25 😉 Men efter jeg er begyndt at flyve selv, og ofte har talt med min mor omkring hvad jeg har lært på flyveskolen, er det nu næsten helt væk 😀 Det havde jeg simpelthen aldrig troet kunne ske. Jeg tror det handler rigtig meget om manglende viden, for det er jo i sig selv ikke en rar ting ikke at have kontrollen over en situation. For hvis man nu ikke er den som sidder foran men er i stedet som en ‘magtesløs’ passager, så er det i det mindste rart at forstå hvad der sker og hvorfor 🙂 Så du gør det helt rigtige ved at søge viden, tror jeg 🙂 Rigtig god tur og mange powerkram herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Black Friday