Hver anden mandag....

Løbetips og tanker

Hvornår har du nemmest ved at komme ud at løbe, og hvornår skal du hive lidt mere i dig selv for at komme over dørtrinet. Har du dage hvor du bliver hjemme og tænker du gør det en anden dag. Så tror jeg faktisk du er helt normal. Men du har sikkert også prøvet bare at gøre det. Trække i løbeskoene og komme afsted. Og mærket hvad det gør ved dig bagefter. Ikke kun fysisk men også mentalt.

boost_dit_loeb_by_leitorp_-9560

For mig er løb en rigtig god blanding af motion og mental optankning. Jeg føler jeg får det hele ved at løbe, og det i sig selv er motiverende for mig.

Løbeglæden eksistere altid i mig – men motivationen, særligt når det regner og blæser, kan ind imellem godt være svær. Hvis du har det på samme måde kan noget af dette måske hjælpe dig ind imellem.

  1. Find en løbemakker. Det giver et fælles ansvar for træningen. Det kan også hjælpe til at du bevarer løbelysten og motivationen. Det har for mig i mange perioder været den vigtigste faktor for at komme afsted. Den high-five man giver hinanden når løbeturen er overstået, er guld værd. Alternativt så alliere dig med en du fortæller om dit løb – og omvendt – så du føler dig forpligtet fordi en anden venter på at høre om din tur. Det er så møg irriterende når nogle spørger hvordan turen gik, og man endnu engang skal sige at man ikke kom afsted.
  2. Planlæg dine løbedage. Det er som om at kaffe aftaler eller andet hyggeligt har det med at snige sig ind i kalenderen, og så bliver der pludselig ikke plads til løb. Så hvis du sørger for at planlægge dit løb, må kaffe daten sættes i kalenderen udenom løbeaftalen, som allerede er booket ind, er du sikker på at komme afsted.
  3. Afklar hvorfor du løber. Der kan være mange gode grunde til at løbe. fx. bedre kondition, mere energi, en strammere krop, blive hurtigere, være mere udholdende m.m. Men det vigtigste er faktisk at du finde frem til det helt særlige, der motivere dig, for at løbetræne. Hold fast i det hver gang det er svært at komme afsted.
  4. Gør vejen fra tanke til handling kort. Altså hvis du pludselig får lyst til at løbe, så sørg for at dine sko står klar det samme sted, altid, og at der altid er løbetøj at tage på. Der skal ikke være tid til at gå i gang med alt muligt andet, for så ender man ofte med at droppe løbeturen alligevel – i hvert fald hvis man hedder Sara Maria 🙂
  5. Gør løb til en oplevelse og ikke en tvang. Varier din rute, dit tempo og din tid. På den måde bliver det ikke kendeligt. Stop evt. op halvvejs og lav nogle styrkende øvelser og lad løbet være en del af en samlet træning ind imellem.
  6. Track din træning. Hvis det motivere dig findes der utallige måder at tracke din løbetræning, og med alle mulige detaljer. Find evt. ud af om det er noget for dig og om du bliver motiveret af det. Det kan også bibeholde din motivation – men husk også at acceptere hvis det ikke altid bliver en lige så lang tur som planlagt eller tempoet er lavere end forventet. Det vigtigste er at lytte til kroppen.
  7. Mærk efter. Hvis du på ingen måde har lyst til at løbe en dag hvor det ellers var planlagt, så gå en tur i stedet. Men ta løbetøjet på – for man ved jo aldrig, når du først er ude, kan det jo være du får lyst til at løbe alligevel.

img_3872

Uanset, så find det inde i dig der hjælper dig til at komme afsted. Og husk at sætte ambitionerne så de er realistiske. Jeg er nemlig ekspert i at have mange ambitioner på en gang. Da jeg startede med at skulle løbe igen ville jeg både løbe længere, hurtigere og oftere end før. Nu er jeg blevet meget bedre til at fokusere på processen, og det føles langt bedre. Man skal jo nok nå det hele – bare ikke på en gang!

Rigtig god løbetur.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hver anden mandag....