Jeg var mega nervøs....

Mig og mine veninder

For noget tid siden holdte jeg tøse-spa-middag-cocktail aften, nat og morgen på lækre Hotel Skodsborg!

Og nu er det tid til at planlægge en ny hygge-event….

En super overvældende, på den gode måde, eftermiddag, aften og nat på Kurhotel Skodsborg – med det hele!

Jeg havde længe gået og leget med tanken om at samle mine skønne veninder til et brag af en hygge weekend. Og da tanken skulle omdannes til virkelighed kunne jeg ikke forestille mig et bedre, hyggeligere og mere luksus ophold end på Skodsborg Kurotel og Spa. Lige rundt om hjørnet for de fleste og med alle de faciliteter der skal til for at gøre sådan en weekend helt perfekt.

Og den blev langt mere end perfekt!

Da jeg startede med at invitere til tøse-weekend-hygge, havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at 37 seje, lækre, skønne, kloge og dejlige kvinder ville samles (med så kort varsel). Men det ville de.

Vi startede lørdag eftermiddag med frokost i det hyggeligste lokale som skulle være vores resten af dagen. The, frugt, sandwich, kage og små lækre overraskelser blev serveret inden vi alle skulle en tur ned i spaen.

37 glade og energifyldte kvinder samles til saunagus – noget af det vildeste og lækreste jeg har gjort for min krop længe. Og ja så skulle vi selvfølgelig en tur i Øresund. Et must når man er på et spa hotel så tæt på vandet.

Timerne i spaområdet forsvandt fortryllende hurtigt men hvilken fornøjelse det var at slappe af i de helt fantastiske omgivelser som Kurhotel Skodsborg har skabt.

Middag ved det store runde bord blev ´skudt igang´ af personalet der både forklarede og servicerede til topkarakter. Og lækker mad og skøn vin blev indtaget mens vi have nogle fornøjelig timer rundt om bordet.

Ved midnatstid fik vi serveret de skønneste cocktails fra baren og dansede til den lyse morgen.

Og måske skulle man have lagt sig på hovedpuden nogle timer før. For kl 9.00 søndag morgen stod Ole klar til at tæske os igennem en vild crossfit time.

Men vi kom igennem og kunne bagefter nyde morgenmaden inden turen endnu engang gik ned i spaen med lykkelig gentagelse af gårsdagens program.

Da jeg sad i bilen på vej hjem søndag eftermiddag var jeg både stolt, glad og afslappet, ikke midst lykkelig.

Stolt over at have så mange helt igennem fantastiske mennesker i mit liv, som havde lyst til at bruge en weekend sammen med mig og hinanden. Glad for at jeg gjorde det og for at Kurhotel Skodsborg gjorde mine tanker og drømme til virkelighed – og i den grad levede op til mine forventninger. Både hvad angår deres træningstilbud, saunagus og kolde-forfriskende-dyp i Øresund.

Der er ingen tvivl… Det skal blive et årligt event som jeg vil glæde mig til at planlægge og afholde igen! (Håber de vil tage imod os, vi fik vist sat rigelig gang i huset den lørdag aften og nat…)

Så tøser, invitationen venter lige om hjørnet – og jeg kan næsten ikke vente.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg var mega nervøs....